Emily G Bruhn - nu som blog

Emily G Bruhn – nu som blog

emilybruhn_header

Så er emilygbruhn.dk i luften. En såkaldt blog.

Noget jeg ikke havde forestillet mig, at jeg skulle have for bare 1 år siden. Noget jeg har vendt og drejet om jeg overhovedet skulle have. For hvad kan jeg bidrage med til denne blog-verden? Hvad skal jeg skrive, som folk gider at læse om? og wauw – det føles på en måde grænseoverskridende og lidt angstprovokerende. Hvorfor er jeg så hoppet ud i det? Fordi jeg havde lyst til at gøre noget nyt, uventet og udfordre mig selv.

Jeg er kommet frem til at jeg gerne vil dele ud af den måde jeg lever på. Her tænker jeg som udgangspunkt ikke hvad jeg spiser til morgenmad, men mere om karriere, inspiration, valgt jeg har truffet, måder jeg gør ting på og måder jeg arbejder på. Jeg håber at kunne få forfattet nogle ord om alt det, jeg selv bliver inspireret af – så jeg forhåbentligt på den måde kan inspirere dig der læser med.
Noget i den dur – og noget jeg også har forfattet på blogsiden “Om Mig”:

Min blog er en personlig livsstilsblog, men fokus på karriere og emner samt personer der inspirerer mig. Derigennem håber jeg selv at kunne inspirere jer der læser med. 

Jeg håber at kunne videregive den tilgang jeg har til livet, som både er fyldt med masser af tankevirksomhed, organisering, strategiske overvejelser, hårdt arbejde, spontanitet, konfetti og kærlighed. Jeg går efter at leve et liv, som gør mig glad helt ned i maven. 

Jeg synes folk, der brænder for noget, er virkelig interessante.
Nogen som går op i noget og gør sig umage. Uanset hvad de måtte interessere sig for.
Jeg er optaget af at høre deres historier og lade mig inspirere af dem. Jeg kan blive ved med at dykke ned i nye arbejdsmetoder, nye teknologiske løsninger der gør livet nemmere, og nye måder at tænke arbejde, mål og organisering på. 

Min blog bliver en udvidelse af min instagramprofil, som jeg de seneste år har nydt at have. Men selvom et billede siger meget – så har jeg nogen gange lyst til at knytte lidt flere kommentarer til. Det er min ambition at gøre her. 

På emilygbruhn.dk skriver jeg om livets store og små tanker, karriere og masser af andre bland-selv-godter. 

Velkommen til!

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Emily G Bruhn - nu som blog