At gå på biblioteket

Når man kan høre sin telefon ringer – uden at den gør det…

pause… så ved man at man er for afhængig af den skide telefon! Ja, undskyld mit sprog men tænk at man kan være overbevist om at den ringer – man kan jo høre det – så man rent faktisk tager telefonen op af lommen for at tage den, bare for at konstatere at absolut ingen havde ringet!!

Jeg kender også tidspunker hvor jeg føler et utroligt ubehag i hele kroppen, mine håndfalde føles klamme, jeg får åndenødsbesvær og at mit hjerte banker alt for hurtigt – fordi jeg finder ud af at jeg har glemt min telefon derhjemme. Når det sker – så ved jeg at det er tid til en pause.

Og sådan en pause tager jeg nogen gange.

Vi snakker måske en gang i kvartalet, men lidt har også ret. Så lader jeg min telefon forsvinde med vilje og prøver at leve en dag eller to uden. Om det er svært? Det er MEGA svært.

Afhængighed

Jeg er afhængig af min telefon. Det kan jeg fx mærke når jeg lægger mærke til hvordan mine fingre passerer de samme apps, i nærmest samme rækkefølge hver gang jeg tænder telefonen – uden jeg egentlig tænker over det. Først Instagram – så Facebook – så mails, alle 3 konti jeg har installeret – så Instagram igen – så netbank – så snapchat og måske lige Instagram en sidste gang.

Jeg kan ikke lade vær med at tænke over om det skaber nogen værdi for mig, det jeg gør, eller jeg bare gør det fordi det er en vane. Ligesom jeg har indarbejdet en mærkelig rutine med at det skal være det sidste jeg gør inden jeg sover, og det første jeg gør når jeg vågner. I stedet for at kigge Thomas og Ellen i øjnene, læse en god bog eller bare stirre ud i luften i 2 sek. Det sker der jo faktisk ikke noget ved.

Thomas og jeg har prøvet at sige at telefonerne ikke skal med i soveværelset om aftenen. Det gik ret godt et par uger, okay nu overdriver jeg – måske en 10 dage – og pludselig kom de alligevel snigende derop igen. ”Jeg skal lige tjekke noget”, ”det er en bedre vækketone end det dumme vækkeur”, ”Ellers kan jeg ikke se hvad klokken er” osv. osv. Undskyldninger er der masser af!

De fri øjeblikke

De gange jeg har holdt en pause gør jeg det typisk i en weekend hvor vi fx alligevel er i sommerhuset i Rørvig, og ikke en dag med masser af møder og gøremål på arbejdet. Så skriver jeg rundt til min familie at vil de mig noget, så skal de skrive til Thomas.

Det første man bemærker er at ens forbrug af telefonen bliver meget tydeligt. For mig bemærker jeg typisk hvordan jeg normalt udnytter alle tænkelige små fri øjeblikke til at trække min telefon frem. Keder jeg mig et halvt sekund – så er det frem med telefonen. Pludselig finder jeg ud af at jeg skal og ikke mindst kan udfylde de små øjeblikket tid med noget andet. Og det er mærkeligt! Men rart!

Når jeg har gemt min telefon bevidst fra mig selv en dag eller to, så føles det rart. Det føles dejligt at koncentrere sig om det man rent faktisk laver, og ikke hele tiden lave ti ting på en gang. At være til stede. Det føles dejligt at glemme at man ejer en telefon.

Men så kommer det værste øjeblik.

Øjeblikket hvor man finder telefonen frem igen og skal trykke på ”Hjem” knappen, for at se hvad der er sket. Det jeg håber er at der ikke er sket noget. Mit hadescenarie er at der er notifikationer så langt øjet rækker. For så missede jeg noget. Så er der en masse jeg skal samle op på. Men så snart man går i gang med det, finder man ud af – at der var ikke så skide vigtigt det man samlede op på. Ikke så vigtigt at det gør noget.

 

Dagens anbefaling: Prøv at lade jeres telefon forsvinde en dag eller to – og opdag en ny verden 😉

   

5 kommentarer

  • Mona B

    Dum dag at blive inspireret på. 😂 Jeg gik ind på din blog tidligere i dag, efter din mand havde linket til den på insta. Læser dette indlæg, bliver inspireret og lader derfor min mobil ligge hjemme, da jeg skal ud af døren. Dum ide! 😂 Bilen går i stykker på turen, og så er man altså fucked uden sin mobil. Det skete oven i købet i et industrikvarter, som jo er helt dødt sådan en lørdag aften. 😂 Jeg fik en god, lang gåtur ud af det, men en anden gang tror jeg, jeg tager mobilen med for en sikkerheds skyld. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Tak for det gode tip!! Og kan godt lide de ting du skriver om 🙂 Glæder mig til at læse mere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emily G Bruhn

      Tusinde tak for din besked Tina. Den er jeg meget glad for. // Emilie

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At gå på biblioteket