Den dag jeg skød en rotte!

Petra Nagel

petra-nagelFoto: Agnete Schlichtkrull

 

Petra Nagel er en kvinde, der hjælper alle andre kvinder med at falde til ro med, hvordan vores kroppe ser ud. Det gør hun i programmet “Petra elsker dig selv”, hvor hun tager seerne med på en personlig rejse for at lære at elske sin egen krop.
Det tager jeg hatten af for. Petra er så skøn, ærlig og elskværdig i det program, efter min mening. Jeg synes virkelig, hun gør et fantastisk arbejde!

Petra er meget personlig i programmet og deler ud af sine tanker. Det synes jeg, vi alle kan lære lidt af. Jeg tror på, at deler vi alle lidt ud og åbner op over for hinanden omkring os selv og vores tanker, så lærer vi også en masse om hinanden, forskelle og ligheder – og på den måde bliver vi måske alle lige en my bedre mennesker.

Petra er bare mega sej – Jeg har spurgt Petra ind til hendes program til hendes forhold til at dele ud af sig selv, og hvordan hun er endt det sted, hun er nu i sin karriere:

 

—————————————————————————————————————————————————–

Du er lige nu aktuel med tv programmerne ”Petra elsker sig selv”. Et program som går meget tæt på dig som person, og hvor du deler meget ud af dig selv. Hvad gjorde du dig af tanker om at lave lige netop dette program?

Jeg gik og grublede en del over, om emnet ”selvværd” var et tema, jeg kunne være bekendt at være talskvinde for. Jeg ved jo godt at jeg hverken vejer 50 kilo for meget eller for lidt, og i dét henseende havde jeg svært ved at vurdere om folk måske bare ville tænke; at hende dér – hun har intet at brokke sig over, og hvorfor skal vi høre om hendes Ilands-problemer. Men jeg talte en masse med forskellige mennesker omkring mig, og blev enig med mig selv om, at hvis jeg går rundt og har de tanker jeg har om min krop, så måtte der nødvendigvis også være andre som kunne relatere til programmet. Og det var der heldigvis – og omvendt er det jo bare skide hamrende ærgerligt, at så mange kan relatere, når det betyder at de dermed går rundt med dumme tanker om deres eget udseende og værd.

Hvad har været det mest grænseoverskridende at optage i programmet?

Det var ekstremt hårdt konstant at skulle forklare, hvordan jeg har det. Det lyder måske let og banalt, men tror ikke det er godt for nogle mennesker at skulle forholde sig til dem selv, beskrive hvad man føler og forklare hvad der sker i ens hoved HELE tiden. På et tidspunkt blev jeg næsten helt skør af at føle efter, så jeg ikke kunne skelne mellem hvad der var fjernsyn, og hvad der var virkelighed. Så tog jeg fire dage til Barcelona med min kæreste Asbjørn, for at spise mad, se fodbold og IKKE rigtig forholde mig til mig selv og min krop. Det er dog ret svært i øvrigt, men jeg forsøgte.

Hvad føler du, er det vigtigste, du selv har lært?

Jeg har lært, at jeg skal arbejde med min hjerne. Hjernen er genial på mange måder, men den lytter desværre efter hvad man siger til den. Det er selvfølgelig meget smart ofte, men lige når det kommer til den indre negative stemme, så lytter den alt for efter. Så når jeg har sagt til mig selv, at jeg har en grim krop, så er den overbevist om, at det er sandt. Nu skal jeg vende skuden og få min hjerne overtalt til, at min krop faktisk er helt okay, som den er. Det kræver bare, at jeg skal sige søde ting til mig selv hver eneste dag. En dag håber jeg, at jeg helt automatisk ser lutter dejlige ting, når jeg kigger i spejlet.

Hvilke tanker har du omkring, hvad du deler af dig selv offentligt, og hvad du ikke gør? Hvor er din grænse?

Min karriere startede for alvor med programmet Menneskeforsøg, og der sagde jeg nej til meget lidt. Jeg synes egentlig, at det var ret fedt at overskride grænser og gøre alle mulige vanvittige ting. Jeg er blevet stukket af gedehamse, blevet sprøjtet i ansigtet af peberspray, skudt med en strømpistol og været hold vågen i 60 timer. Så jeg tror, at jeg (måske lidt for hurtigt) blev vant til at grænser er noget, man overskrider – især når kameraet er tændt.

Til gengæld vil jeg langt hellere have insektgift i kroppen, end vise mig offentligt i badetøj.

Hvad har du sagt nej til at gøre i fjernsynet?

Jeg blev engang spurgt om jeg ville prutte ind i en metangasmåler…dér satte jeg grænsen. Ellers tror jeg ikke, at jeg nogensinde har sagt nej til noget i tv-sammenhæng. Og det skal jeg klart blive bedre til. Altså at sige nej.

145098244Foto: Agnete Schlichtkrull

Har det altid været en drøm for dig at blive tv vært?

Nej, det har det ikke. Jeg ville gerne være en dygtig skrivende journalist, men fandt hurtigt ud af, at der var mange af mine studiekammerater, der var langt bedre til det skrevne medie end mig. Jeg blev til gengæld god til at spørge folk om alt muligt skørt, da jeg var i praktik på Go’aften Danmark, så det var nok dér at jeg begyndte at overveje, at det var den retning jeg skulle i. Men jeg anser mere mig selv som journalist end som tv-vært. Da jeg var lille, ville jeg enten være kok eller make up artist…

Hvordan vil du beskrive din karrierevej og de valg du har taget undervejs?

Min karrierevej…det har jeg egentlig aldrig tænkt over… Altså jeg tog en lang uddannelse. Lige præcis 6,5 år uden pause. Og når folk spørger mig, hvad jeg synes de skal gøre, for at komme på skærmen, så siger jeg altid; få dig en uddannelse og bliv god til én bestemt ting, og føler mig både gammel og lidt kedelig samtidig. Men jeg mener det faktisk. Jeg tror, det var rigtig godt, at jeg læste journalistik på RUC, og jeg blev jo først færdig da jeg var 29. I dag er jeg 32, så jeg brugte jo nærmest alle mine 20’ere på at læse. Og så stod jeg også på ski og drak øl. Men jeg er overbevist om, at de programmer jeg laver i de her år, er blevet så ”gode” (hvis jeg må rose mig selv en lille smule) fordi jeg har nogle år på bagen, har prøvet lidt forskelligt, og så fordi jeg har lært et håndværk på skolebænken.

Hvad er dit bedste råd, hvis man gerne vil have et job, som du har?

Lad være med at stresse over, at alle andre har et fedt job, og man selv bare sidder i en gruppe ude på RUC i Trekroner og føler, at man stagnerer helt vildt. Bliv en dygtig journalist eller tilrettelægger og så skal skærm-tiden nok komme, hvis man har det i sig. Omvendt så kan det også blive så trivielt det hele, fordi alle for enhver pris gerne vil være tv-vært eller youtuber…
Håber stadig der er folk der har lyst til at være sygeplejersker eller revisorer om 5 år (jeg lyder så gammel nu…)

Nævn 3 ting du har sat pris på i den forgangne uge?

  • Jeg ryddede ud i mit tøjskab for et par dage siden, sådan at Asbjørn kan få lidt plads i skabet. Han flytter ind den 1. så han mener, at det er fair, hvis han også får plads til sit tøj. Hvilket jeg jo må give ham ret i. Men det var egentlig ret tilfredsstillende at rydde ud og gøre klar til ham.
  • I går var jeg på Jagger og spise en burger med min veninde Ditte. Det er 100 år siden jeg har set hende, og så har jeg aldrig prøvet Jaggers burger og fritter, til trods for at jeg bor lige ved siden af. Det smagte bare sååååååå godt, manner, og så var det bare rart at hænge ud med hende.
  • Jeg har her til aften bestilt et par sneakers i guld, som jeg skal hente på fredag. Jeg har skåret betydeligt ned på mit sko-forbrug, men de her Nike Air Max 97 i guld, måtte jeg bare have fingrene i. Så da jeg bestilte dem, blev jeg glad helt i kernen…nogle vil måske mene at det bør sneaks ikke kunne gøre ved et menneske, men det kan sko altså i min verden.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dag jeg skød en rotte!