Alt kan ændre sig på en dag

Hvad begejstres du ved?

Sommeren er gået i Rørvig i vores sommerhus. En hel mdr 😳 – og det har været intet mindre end fantastisk.
Vi havde ingen planer – andet end at lade tiden gå i stå, og bare tage dagene en af gangen.

img_5676-jpg

Jeg fik læst en del – men ikke mindst tænkt en del. Tænkt over hvilket liv jeg vil leve, hvor jeg vil arbejde, hvad jeg vil arbejde med, hvordan jeg vil være som mor, osv. osv.
Det gør jeg faktisk altid når vi er på ferie, men denne gang har det været i en større grad, da jeg samtidig vidste at jeg skulle vende tilbage til en arbejdsplads der er ændret, da min chef som også er min tætteste samarbejdspartner har sagt op, og der bliver lavet ny organisation. Noget som frustrerede mig ret meget lige inden jeg gik på ferie, og som jeg skrev lidt om her.

Jeg læste gennem sommeren en bog der hedder “4-hour work week” af Tim Ferris. En ret provokerende bog, hvor jeg mildest talt ikke er enig i hver en side. Men den provokerede mig på den gode måde.

220px-the_4-hour_workweek_front_cover

 

Kort fortalt mener Tim Ferris at vi kan være lige så effektive i en arbejdsuge på 4 timer, som på 37 timer, og at man kan arbejde meget mere produktivt og tjene flere penge hvis man følger hans metoder. Hans metoder til at lave forretning og tjene penge blev lige en smule for amerikansk til min smag, men hans pointer i bogen gav alligevel stof til eftertanke.

Hans tanker om hvorfor vi lige har besluttet at 37 timer er det magiske tal, hvorfor vi arbejder 5 dage og holder fri 2, hvorfor vi alle starter dagen kl. 8-9 stykker og slutter kl. 16.00-17.00 stykker, osv. osv. osv.
Her taler jeg om stillesiddende kontorjobs som mit eget. Jeg taler ikke om sygeplejeskerne, politimændene, togførerne, Falck og alle de andre der skal holde Danmark igang 24 timer i døgnet. OG jeg ved også godt at det også hænger sammen med Danmarks økonomi osv. osv. – men leg lige med tanken. Vi arbejder i størstedelen af vores vågne timer i så mange år af vores liv – hvorfor lader vi nogen andre bestemme over hvordan alt den tid skal bruges? Hvornår på dagen vi er mest effektive, hvor mange timer vi egentlig kan nå vores job på osv? Det er jo ikke noget der kan bruges i praksis det her jeg siger – det er bare en tanke – mest for mig selv.

Noget jeg reflekterede meget over var han brug af ordet begejstring. Han mener ikke at vi skal tale om hvad der gør os lykkelige – men mere hvad vi begejstres over. Det ord har cirkuleret i mit hoved siden, og jeg synes det giver rigtig god mening, i hvertfald for mig. Det er som om det har været nemmere for mig at beslutte hvad jeg skal, når jeg har tænkt over hvad jeg begejstres ved, end hvad der gør mig lykkelig. For nogen gange kaster man sig ud i nye projekter som presser en, gør en frustreret og gør ondt – fordi personlig udvikling nogen gange gør ondt – er det lykke? Sådan føles det ikke i situationen, men man kan dog godt være begejstret over den proces man er ved at gennemgå, og den udvikling ens projekt går igennem.

 

Jeg er gået i gennem en sommer hvor jeg først var ked af det, til frustreret, til en periode hvor jeg var ligeglad og tilsidst til at få klarhed over min situation og ikke mindst klarhed over hvad jeg begejstres over – som jeg nu vil gå efter 100%. Det bliver et så fedt efterår!

img_5680-jpg

 

   

1 kommentar

  • Seyma

    aj kan du fremover ikke skriver “små anmeldelser ala disse” her på bloggen 😉 ? For den måde du beskriver det på vil jeg også fremover tænker hvad jeg “begejstres” over og ikke lykken ved det :)) håber da det hjælper mig her i min jobsøgnings fase :)) TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt kan ændre sig på en dag