Hvad begejstres du ved?

Min måde at studere på

 

Mine yngste søstre er startet på studie – CBS og Jura.
I den forbindelse har jeg hjulpet dem med at komme igang med at organisere og overskue sådan en studiestart – og kom til at tænke på min egen studietid.

Jeg har læst min bachelor og kandidat på CBS og endte med at være en anderledes studerende type end jeg troede, da jeg startede.
Jeg havde klart en forestilling om, at nu skulle jeg rigtig fordybe mig og nærmest bo på læsesalen og virkelig blive opslugt i litteraturen og den nye viden.

Jeg har altid beundret dem som kunne det – men sådan endte det bare ikke for mig.
Jeg startede først med at læse på 4 år efter min studentereksamen. Mange sabbat år vil nogen mene – jeg fortryder ikke et eneste af dem.
Jeg lærte så meget de fire år om mig selv, om arbejdsmarkedet og den virkelig verden som jeg aldrig vil være foruden.

Men på godt og ondt har det nok også været med til at præge min måde at studere på.

 

Studiestart på CBS

Jeg prøvede det første halve år at fordybe mig. Jeg havde arbejde i et eventbureau et par weekender om måneden ved siden af og ellers skulle jeg bare bruge alt tiden på studiet.

Det fungerede IKKE for mig.
Jeg var så lidt effektiv, og dagene flød bare ud i hinanden. Alt tog 1000 år at læse og jeg følte slet ikke at jeg fik udnyttet tiden mest muligt. Jeg følte mig slet ikke tilpas på læsesalen. Følte ikke rigtig at jeg hørte til.

Så tiden gik mere med at sidde og studere de andre på læsesalen, mens jeg prøvede at kæmpe mig igennem bøgerne. Om det var fordi at litteraturen ikke interesserede mig, eller om det bare var svært for mig at have en hverdag som var: “Så, de næste 8 timer skal du så læse” – det ved jeg ikke.

En dag ringede en tidligere chef fra DR og spurgte om jeg ikke kom tilbage – og det tog mig ikke mange sekunder at sige ja til det.
Jeg fandt nemlig hurtig ud af at der skulle flere aftaler og deadlines ind i min kalender for at skabe effektivitet.

Jeg begyndte at arbejde i DR igen som studiejob og fandt ret hurtigt ud af at det fungerede for mig at have det praktiske ved siden af læsningen.
Jeg valgte opgaver og muligheder ud fra om det komplementerede mit studie og det jeg gerne ville.

Det var ikke altid det typiske studie-relevante job for en HA Kom på CBS, men det var studierelevant for mig – og det er det vigtigste. Jeg vurderede hele tiden hvad jeg kunne bruge fra studie sammensat med mine opgaver og ansvarsområder på arbejdet. Jobbet i DR tog om sig, og pludselig arbejdede jeg fuldtid mens jeg studerede fuldtid. Det fungerede for mig og jeg blev effektiv i mit studie.
Jeg vidste pludselig at nu havde jeg ikke 8 timer, men 2 timer til at læse – og så læste jeg. Men jeg måtte også prioritere – for jeg kunne ikke fordybe mig nu – jeg skulle lære hurtigt og lære det vigtigste.
Et aktivt valg jeg tog, for at kunne komme gennem studiet.

Et valg som ikke har gjort mig til den teknisk og fagligt dygtigste på årgangen – langt fra – men jeg har lært at kunne sortere, prioritere, lære hurtigt og målrettet og hele tiden holde det op mod den virkelighed hvor jeg skulle bruge det.

 

Sådan planlagde jeg min læsning

Jeg kunne ikke klare det uden planlægning. Når man skal afvikle et stort VM i Fodbold på DR på Bryggen – mens man skriver bachelor og går til eksamen – så skal der planlægning og struktur til.
Noget jeg trives rigtig godt i at gøre 🙂 Og jeg tror at lige meget om man arbejder fuldtid ved siden af, læser uafbrudt eller bare bruger størstedelen af studetiden på at feste og gå på cafe med veninderne – så kan struktur gøre noget godt.

Det som hjalp mig mest – og de gode råd jeg gerne vil give videre er:

  • Bliv en del af en notegruppe: Vi var 5-8 studerende der hvert semester gik sammen om at skrive noter til alt pensum til hinanden. Ved semesterstart lavede vi en plan og delte alle tekster ud, og så skiftes vi til at skrive resumer og noter til hinanden. Dem fik man inden dagen før at der var undervisning i det pågældende litteratur, og det gjorde at jeg det meste af tiden kun læste noterne inden forelæsningerne. Udover det var det guld værd i eksamenstiden. Vi skrev efter den samme skabelon hver gang, så alle leverede i samme format. Vil I se en plan over hvordan vi delte det op kan i se en HER og hvis I vil se den noteskabelon vi brugte kan I finde den HER.
  • Find en god studiegruppe: Jeg var ALDRIG kommet igennem det her uden mine studieveninder – Sara og Sabine. ALDRIG. De havde altid min ryg og vi skrev alle opgaver sammen. Lige fra første lille opgave til vores speciale. Det gjorde at vi blev syndsygt rutineret i at skrive sammen, og der var derfor mange ting vi aldrig behøvede at diskutere eller planlægge. Vi vidste nærmest, hvem der skrev hvilke dele, uden at tale sammen om det. Det gjorde opgaveskrivningen nemmere og sjovere – når det samtidig var godt selskab.
  • Lav et overblik over hele semesteret: Når semesteret begynder – så lav et ark over alle tekster til alle fag så du har et overblik du kan styre efter i løbet af semesteret men også i eksamensperioden.
  • Hav et ordentligt system på din computer til dine noter, gemte præsentationer og andet: Lav en mappe struktur der virker for dig, og overhold den – så der ikke går rod i dine ting og du skal bruge for længe på at lede efter dem.
  • Lav en ordentlig eksamensplan: Lav et overblik over læseperioden, eksamensdatoer og hvad du skal nå ind i mellem. Så kan du nemt notere om du har nået dagens læsning, så du kan gå i seng med god samvittighed og ikke stresse om du nu når det. Det gør du jo hvis du holder planen. Hvis I vil se et bud på min er der en HER. (Husk at den er tre år gammel og har ikke redigeret i den siden jeg brugte den)
  • Gør eksamen til en leg: Når eksamensperioden startede gik jeg igang med det ene vendespil efter det andet. Det går i sin simpelhed ud på en masse papirskort hvor der på den ene side stod teoretikeren, årstal og titel på litteratur. På den anden side stod der 3 hovedpinter fra teksten. Så var det ellers bare igang med at se hvor mange man kunne huske – og jeg brugte dem alle steder. På skrivebordet, når jeg børstede tænder, når jeg lavede mad og når jeg kørte bil sad Thomas ved siden af og læste højt “Foucault, 1971” og så sagde jeg hans tre hovedpointer.
  • Brug krudt på at kunne perspektivere teksterne til hinanden: For mig virkede det hvis jeg til eksamen fokuserede på at kunne et par hovedpinter fra hver teori, og derefter kunne perspektivere dem til hinanden og vise at jeg havde overblikket over pensum – i stedet for at kunne nørde en tekst
   

12 kommentarer

  • Alberte

    Hej Emily. Tak for et meget brugbart indlæg. Det har virkelig givet stof til eftertanke og nogen brugbare redskaber. Enig med Anna jeg skal også snart skrive bachelor så det kunne være super spændende at læse om din planlægning og metode til sådan opgaver

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Er du obs på at man kan se dit og din ene makkers cpr numre på billedet? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emily G Bruhn

      Nej, det havde jeg faktisk ikke set.. ups – men har rettet det nu. Tak for heads-up

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er virkelig det mest fantastiske strukturerede og effektive menneske!! Det er så inspirerende. Det er en fornøjelse at læse, hvordan du er gået til dét at læse – hele tiden med målet i fokus. Ville ønske jeg stadig studerede, så jeg kunne gøre brug af det. Men jeg kan helt sikkert også lære af det ift. at strukturere min arbejdstid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emily G Bruhn

      Tak Emilie! Det kan sagtens bruges til at strukturere arbejdstid også. Men kan måske begynde at skrive lidt mere om hvordan jeg også gør det. Det virker som om at det er noget indhold mange er glade for herinde

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Seyma

    HEj Emily

    Jeg kan også tydelig huske fra min studietid at jeg også tænkte alt skulle kun handle om læsesal, og jeg IKKE skulle arbejde så jeg kunne fordybe mig. Det havde den modsatte effekt jeg fik lavet nul og niks- men blev mega produktiv efter jeg studiejobs og senere hen blev redaktør for et magasin da jeg skrev speciale. Jeg fandt denne artikel rigtigt interessant måske det også er noget for dig? https://www.zetland.dk/historie/so4EbqG2-a8dQKjjz-86126?lipi=urn%3Ali%3Apage%3Ad_flagship3_feed%3BDJ9BExn%2BRT6PEWfVVDNKAQ%3D%3D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Tak, Emily! Virkelig brugbart indlæg. Jeg er absolut heller ikke den mest almindelige studerende, og jeg er konsekvent bagud i læsningen grundet arbejde mens mine studiepiger er 3 uger forud. Ja.. men altså.. nu er det 5. semester og jeg klarer mig mindst lige så godt til eksamenerne. Det er bare rart at høre, at der findes andre, som ikke trives på læsesalen 8 timer hver dag.
    Jeg vil rigtig gerne høre mere om dine metoder og mere om specialeskrivningen, jeg har trods alt en bachelor der skal skrives i foråret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emily G Bruhn

      Jeg prøver at bikse noget sammen snart. Jeg skrev mit speciale mens jeg var på barsel…. (latterlig ide jeg fik) så det krævede i den grad stuktur

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den fortvivlede studerende

    Hej Emilie
    Tak for at dele din måde at studere på! Kan genkende mig selv i det med at bruge alverdens tid på i bund og grund ingenting… Derfor er jeg også ret nervøs ved tanken om at skulle skrive et helt speciale næste semester! På egen hånd vel at mærke..
    Hvordan bar du dig af med strukturering af tid og monitorering (haha hvor et flot ord) af fremgang mod aflevering? Har du nogle tips?? Alt modtages med kyshånd! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emily G Bruhn

      Jeg kan i hvertfald skrive hvad jeg gjorde. Så kan du se om det kan bruges. Jeg kan se om jeg kan bikse et indlægs sammen en af de næste par dage. ok?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den fortvivlede studerende

      Det ville være dejligt og spændende at læse – tusind tak! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad begejstres du ved?